Laborantpraktikanter

Studieordningen for laborantuddannelsen  

Den “uddannelsesansvarlige for laborantpraktikanter” på MBG er ansvarlig for at:

  • informere jer og være behjælpelig ved ansættelsen af en laborantstuderende til 1 års praktik i laboratoriet.
  • orientere og være ajourført med studieordningen for laborantuddannelsen (laborant AK)
  • orientere og udsende uddannelsesdokumenter til praktikstedet
  • udarbejde alle dokumenter i forbindelse med ansættelse af en laborantpraktikant
  • være laborantpraktikantens kontaktperson (ved barselsorlov, længere sygdom, ferie, uoverensstemmelser o. lign)
  • være instituttets kontaktperson for Erhvervsakademiet for laborantuddannelsen (laborant AK)
  • modtage, besvare uopfordrede ansøgninger.

Laborantuddannelsen er en 2½-årig videregående uddannelse (150 ETCS), som består af 3 semester med teoretisk undervisning på Erhvervsakademiet (laborant- skolen) indenfor kerneområderne Laboratorieteknik og –forståelse, Bioteknologi og Kemiteknologi  + 2 semester (1 år) praktik uddannelse i en virksomhed eller en offentlig institution.

Mere information om laborantuddannelsen

Uddannelsesplan

I samarbejde med den studerende skal der skrives en uddannelsesplan for de første 44 uger. Uddannelsesplanen skal være sammensat, så praktikken får den krævede sammensætning m.h.t emner og deres tidsmæssige fordeling. Emnerne er flg:

  • Arbejdspladsens organisering og kultur
  • Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø
  • Kvalitetssystemer
  • Laboratorietekniske metoder

Uddannelsesplanen skal sendes senest 8 dage efter praktikperiodens start til Anni Christensen, som godkender den og videresender den til Erhvervsakademiet.

Praktikevalueringsrapport

Den studerendes udbytte af praktikken skal evalueres via en skriftlig rapport, hvor den studerende kort beskriver, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Rapporten, ca. 4-6 sider, skal afleveres samtidig med problemformuleringen til det afsluttende eksamensprojekt. Praktikanten skal op til en prøve indenfor 2 uger efter afleveringen. Rapporten bliver bedømt bestået/ikke bestået.

Det afsluttende eksamensprojekt

Det afsluttende eksamensprojektet skal have en varighed svarende til 7 ugers fuldtidsarbejde og den studerende skal arbejde selvstændigt med projektet og projektrapporten. Uddannelsesinstitutionen har 4 tidsterminer, men kravet er at det afsluttende eksamensprojekt udføres så sent som muligt i praktikperioden. Det betyder at ved start 1.februar vælges terminen 10. oktober med eksamen i januar.

En laborant har kompetence til at stå for den daglige vejledning af en laborantpraktikant. Laborantpraktikanten skal under oplæringen i laboratorietekniske metoder også modtage undervisning i teori og sikkerhed.

Til det afsluttende eksamensprojekt skal praktikstedet stille en projektvejleder med større faglig indsigt til rådighed (VIP).

Laborantpraktikanter skal deltage i MBG’s obligatoriske Sikkerhedskursus for studerende.

Alle ansættelser af laborantpraktikanter skal ske i samarbejde med Anni Christensen.

Instituttets praktiske plan vedr. ansættelse af en praktikant:

  • Anni Christensen indkalder ansøgninger fra MBGs medarbejdere om ansættelse af en praktikant. Såfremt der modtages flere ansøgninger end elevkvoten er, prioriteres ansøgningerne og evt. lodtrækning foretages.
  • Praktikstedet (Anni Christensen) udformer selv et opslag laborantskolen. Hvis yderligere annoncering skal foretages aftales dette særskilt.
  • Praktikstedet modtager selv ansøgningerne, og indkalder selv de ansøgere til samtale. Anni deltager gerne i samtalerne.
  • Praktikstedet skal i (fællesskab med praktikanten) udarbejde en uddannelsesplan, samt vælge en tidstermin til udførelse af eksamensprojektet.
  • Uddannelsesplan + tidstermin, samt den valgte praktikants ansøgning med eksamenspapirer sendes til Anni Christensen, der udfærdiger de administrative uddannelsesdokumenter, praktikaftale samt ansættelsespapirer og videresender disse til de rette instanser.
65774 / i31