Gæsteforskere og praktikanter

Gæsteforskere (ph.d. og op)

Kontakt sekretariatet, så snart du kender til din kommende gæst. Hvis gæsten kommer fra et ikke EU-land, skal der sandsynligvis søges om arbejds- og opholdstilladelse.
Sekretariatet starter ansøgningen op via International Staff Office (ISO), som sørger for, at gæsten får den rigtige type visum. I sekretariatet sørger vi for at registrere gæsten i vores systemer, og opretter en AU-mail, hvis det er nødvendigt.

Praktikanter

Praktikanter fra ikke EU-lande skal ALTID søge om arbejds- og opholdstilladelse. Der er INGEN undtagelser uanset, hvad de måtte være blevet rådet til i hjemlandet.

Kontakt sekretariatet så snart du kender til din kommende praktikant. Det tager i øjeblikket op til tre måneder at få et visum til Danmark, så det er vigtigt, at ansøgningen startes op i god tid, før praktikanten har planlagt at komme.

Inden du siger ja til en praktikant, skal du gøre praktikanten opmærksom på følgende:

  • praktikanten skal kunne forsørge sig selv, og de skal kunne dokumentere det, når de udfylder deres del af visumansøgningen. (Pt. skal man kunne dokumentere, at man har 6.400 kr. til rådighed per måned*),
  • praktikanten skal selv betale visumgebyret (Pt. 4.200 kr.*).
  • praktikanten er selv ansvarlig for at finde et sted at bo.
  • MBG starter visumansøgningen op. På den måde sikres det, at der vælges den rigtige visumtype, og hele ansøgningsproceduren går meget nemmere for både os og praktikanten.

I sekretariatet bliver praktikanten registreret i vores systemer, og vi kan oprette en AU-mail (hvis nødvendigt).

*) Du kan finde de aktuelle satser og yderligere information på denne side (Under øvrige praktikanter):