HR

MBG's HR-partner: Dorte Dalsgaard Thomsen (se kontaktinformation til højre)

Opgaver Dorte Dalsgaard Thomsen yder hjælp til

Dorte er fast sparringspartner/rådgiver for gruppelederne i forhold til følgende HR-områder:

Rekruttering

  • Langsigtede planer i forhold til at sikre den løbende succession af medarbejdere på instituttet
  • Personprofiler, som supplement til den faglige bedømmelse af kandidater til ansættelse (ved ansættelse af fast VIP og fast TAP stilling)
  • Dialog, sparring og rådgivning ifm. rekruttering (gældende regler, politikker, diversitet og ligestilling mv.)

Fastholdelse

  • Sparring og rådgivning ifm. årlig MUS
  • Sparring og rådgivning ifm. karriereudvikling  
  • Sparring og rådgivning vedr. diversitet og ligestilling (jf. Handleplan for diversitet og ligestilling på AU)
  • Sparring og rådgivning ifm. sygefravær o.lign.

Dorte oplyser følgende om sig selv:

Jeg har arbejdet med HR i en længere periode, men i en privat virksomhed – det betyder, at der er rigtigt meget for mig at lære om universitetets verden. Det er vigtigt for mig, at det arbejde jeg udfører giver værdi for MBG’s forretning og det betyder, at jeg skal have lært instituttet og organisationen at kende. Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg fra slutningen af juni har mulighed for at være fysisk tilstede på MBG.

Procesoptimering har været en stor del af det jeg har arbejdet med – herunder at sikre et bedre beslutningsgrundlag på baggrund af data. Jeg er en stor tilhænger af synlige processer og løbende forbedringer, hvor det giver mening, også i forhold til min egen rolle.

Dorte kan kontaktes på: Tlf.: 21 18 63 98 - Mail: ddt@au.dk - Skype/Teams

Dorte vil torsdage efter sommerferien sidde hos MBG på Gustav Wieds Vej i lokale 3130-109 over for frokoststuen, og i Biokæden på Eriks kontor torsdag en gang om måneden. Nærmere følger efter sommerferien.

Lokal administrativ hjælp i forbindelse med ansættelser


Postdocs, videnskabelige assistenter samt laboranter og øvrige TAP-stillinger

I forbindelse med ansættelser af postdocs, videnskabelige assistenter samt laboranter og øvrige TAP-stillinger kan man få administrativ support fra Helle Homann (heho@mbg.au.dk) under hele processen.

Det gælder både stillinger med og uden opslag.

Helle sørger for at indsamle de nødvendige oplysninger til brug ved oprettelse af stillinger og videresender dem til HR, ligesom hun håndterer kommunikationen med HR.

Når stillingerne er slået op i Emply, er Helle CC på de mails, der udsendes fra rekrutteringssystemet, og medvirker til at løse mange af de praktiske opgaver undervejs i processen, for eksempel upload af bedømmelser og statusopdatering af kandidater i Emply. Helle kan også hjælpe med at løse forskellige problemer i Emply. 


Adjunkt-, lektor- og professorstillinger   

Mette Kirkegaard (metteki@mbg.au.dk) er behjælpelig med vejledning i brug samt løsning af praktiske opgaver i Emply når det vedrører adjunkt-, lektor- og professorstillinger.

Guidelines for EMPLY.